Her er en kort beskrivelse af familiemedlemmernes forskellige egenskaber og de handlingsmuligheder de har undervejs i spillet.
Egenskaber
Navn
Du kan ændre et familiemedlems navn ved at skrive et nyt direkte i det lyse navne-felt.
Køn
Familiemedlemmer kan være enten mænd eller kvinder.
Alder
Alderen er en af de egenskaber der er med til at afgøre hvilke handlingsmuligheder personen har. For eksempel er det i spillet kun børn og unge mennesker, der kan gå i skole, mens kun voksne kan gifte sig og få børn. Hver tur bliver hvert familiemedlem et år ældre.
Titel
Titlen for et familiemedlem kan være enten ‘Familieoverhoved’, ‘Ægtefælle’ (til familieoverhovedet), eller ‘Familiemedlem’.
Her kan du se hvor mange år hvert familiemedlem har gået i skole. Højere uddannelse betyder bedre job- og ægteskabstilbud, hvis personen forlader gården, men også at personen har større arbejds-effektivitet så længe han eller hun bliver på gården.
Når familiemedlemmer bliver voksne, bliver de frugtbare. Frugtbarhed kan mistes som følge af naturlig aldring, eller i perioder hvor personen har dårligt helbred.
Et tal der viser familie-medlemmets kapacitet for og effektivitet i forbindelse med arbejdet på gården. Jo højere tallet er, jo mere vil der kunne tjenes på hvert enkelt dyr og afgrøde, fordi der lægges flere kræfter i, eller fordi mulighederne udnyttes smartere. Arbejdskraften bestemmes både af personens alder, uddannelse og helbredstilstand, men også af hvilke andre aktiviteter personen har valgt den pågældende tur. Fx kan man ikke bidrage så meget til landbruget hvis man går i skole eller er gravid. Spædbørn har negativ arbejdskraft, fordi det tager tid fra de andre at passe dem. Børn der sendes i skole, opnår med årene en arbejdskraft der ligger over de 75 procent som er normalen for en voksen ved godt helbred.
Personens sundhed på en skala fra 0 til 100. Hvis helbredet når ned på 0, dør personen. Hvert år er der risiko for at hver af personerne mister en del af deres helbredspoints som følge af ulykker eller almindelige sygdomme. År med tørke eller mangel på penge og mad er særlig slemme i den forbindelse. Helbredstilstanden kan dog forbedres igen ved at betale for medicin og behandling.
Hvis personen er gift, står ægtefællens navn her.
Handlinger
Giv medicin
Denne handling er mulig for familiemedlemmer hvis helbred er røget under 100, hvis der ellers er penge til behandlingen. Medicin og behandling kan købes enten:
- For hele familien på en gang,
- For at helbrede en person fuldstændigt, eller
- Et helbreds-point ad gangen for den valgte person. Priserne på behandling halveres, hvis der er bygget en Sundhedsklinik.
En handling der er mulig for frugtbare kvinder der enten selv er familieoverhoved eller ægtefælle til familieoverhovedet. En graviditet halverer kvindens arbejdskraft det pågældende år.
Ægteskab bliver en mulighed, når familiemedlemmet bliver 18 år. Hvis det ellers er til at finde en ægtefælle, bliver der fastsat en medgift ud fra faktorer som alder, helbred og uddannelsesniveau hos den giftelystne. Ægteskabstilbudet kan derefter accepteres eller afvises. Hvis et familieoverhoved gifter sig, flytter den nye ægtefælle til gården og bliver en del af familien. Når andre familiemedlemmer gifter sig, flytter de fra gården for at bo sammen med den nye ægtefælle andetsteds.
At sende familiens børn i skole er en af de bedste måder at forberede dem på livet. Det koster lidt for hvert barn hvert år. De år hvor børnene går i skole, bidrager de ikke så meget til arbejdet på gården, men de lærer ting der giver dem større muligheder senere i livet. Hvis der bygges en skole i området, bliver undervisningen billigere, og børnene kan hjælpe mere til på gården, fordi de ikke skal bruge lang tid på transport hver dag.
Familieoverhoved
Med denne handling kan spilleren selv vælge hvem der skal være familiens overhoved. Både mænd og kvinder kan være familieoverhoveder. Titlen har ikke nogen egentlig betydning i spillet, bortset fra at det kun er kvindelige familieoverhoveder, eller koner til mandlige familieoverhoveder, der kan få børn i spillet.
Forlad gården
Et familie-medlem kan beslutte at forlade gården nårsomhelst. Afhængig af vedkommendes helbredstilstand, uddannelses-niveau og alder, kan der være arbejde at finde andetsteds, eventuelt med et forskud på lønnen, som også kan komme resten af familien til gode. Familie-medlemmer der forlader gården, kan ikke vende tilbage senere i spillet. Hvis familieoverhovedet forlader gården, vil der automatisk blive udpeget et nyt familieoverhoved. Hvis alle i familien forlader gården, slutter spillet. Helt små børn kan heller ikke styre gården alene, så der skal altid være nogen på gården som er mindst 8 år, ellers slutter spillet.
Held og lykke!